Davids baggrundshistorie

David Rasmussen er selv tidligere Mb crohns-patient.

Jeg helbredte mig selv for sygdommen Mb. Crohns. Som 28-årig blev jeg ramt af mave/tarm-sygdommen crohns, og efter et længere sygdomsforløb var der ikke mere, lægerne kunne gøre for mig. Dommen var klar: Jeg skulle have stomi. Jeg havde hverken kæreste eller børn på det tidspunkt og nægtede at affinde mig med min skæbne.

For at finde en anden udvej begyndte jeg at researche på forskningsresultater om sygdommen og endte med at rejse til Cambridge Hospital, hvor forskerne mente, at sygdommen skyldtes en allergisk reaktion.

På Cambridge Hospital fandt lægerne frem til, at der var en række fødevarer, jeg ikke kunne tåle; hvedemel, mælk samt svine- og oksekød. Ved at holde mig fra disse fødevarer kom jeg hurtigt i bedring og endte med at undgå alle symptomer. Jeg overvandt lægernes dom og slap for at få stomi.

Jeg var på det tidspunkt bager og havde overtaget min fars virksomhed. Men på grund af sygdommen var der ingen anden udvej end at sælge virksomheden og søge revalidering. Jeg tog en HF, hvorefter jeg læste til fysioterapeut.

Sideløbende med arbejdet som fysioterapeut har jeg undervist på teknisk skole i fødevarehåndtering og specialiseret mig i immunsystemet med særligt fokus på de autoimmune lidelser især leddegigt- samt mave/tarm-problemer.